Filmstriben er de danske bibliotekers streamingtjeneste. Der er masser af gratis kort-, dokumenter- og spillefilm på Filmstriben.dk. Det gør det muligt for dig at sidde derhjemme og streame gratis film på computeren, i stedet for at du skal hele vejen ned på biblioteket for at låne dem.

2 måder at streame på Filmstriben

Der er 2 måder hvorpå du kan streame fra Filmstriben. Du kan streame hjemmefra eller nede på dit biblioteks computere. Der er forskelligt udvalg af film alt efter om du er på biblioteket eller derhjemme. Nede på biblioteket behøver du dog ikke logge ind for at se filmene, men sidder du hjemme i sofaen skal du bruge dit brugernavn og pinkode som du normalt låner med når du låner bøger eller film på biblioteket.

Er du ikke registreret som låner på et bibliotek, så skal du ned på biblioteket og oprette et låner-login det kan ikke gøres hjemmefra desværre. Det er de fleste biblioteker i Danmark der er medlem af filmstriben, så uanset hvor du bor vil du have mulighed for at benytte dig af filmstriben.

Besøg Filmstriben

Låneperiode

Du kan låne en film ad gangen, og når du har lånt en film kan du se den ligeså tosset du vil i 24 timer. Derefter kan du låne en ny film. Du kan dog max. låne 2 film om ugen.

Sofarækken er også Filmstriben

Hvis du ikke har et login til et bibliotek og ikke gider eller aldrig kommer på biblioteket for at oprette et, så er der en anden mulighed for at se alt det indhold der er tilgængeligt på Filmstriben. Sofarækken er nemlig en streamingtjeneste der har det præcis samme indhold som Filmstriben, bare for dem uden bibliotek login. På Sofarækken koster det dog penge at se hvert enkelt film. Det koster omkring 30 kr. hver gang du lejer en film på Sofarækken.