Selvom der er flere muligheder for at leje og streame enkelte film online i Danmark, så er Plejmo og Blockbuster de eneste rene leje-tjenester. Men hvilken en af dem er så den bedste? Det vil jeg prøve at belyse i denne artikel.

Parametre
Pris19-49 kr.0-49 kr.
UdvalgFilm og serierFilm
Gratis3 film ved oprettelse og 1. afsnit af udvalgte serierNye udvalgte film hver uge
Køb af filmJaNej
Lejetid48 timer48 timer

Blockbuster

Blockbuster har mange års erfaring med udlejning af film, og har derfor længe haft aftaler med alle de store filmselskaber. Det betyder at de kan få adgang til et stort udvalg af film og serier.

Det er gratis at oprette en bruger på Blockbuster, og når du opretter en ny profil får du 3 gratis film. Desværre kan man ikke selv bestemme hvilke 3 film det er, det er forudbestemt. De 3 gratis lejefilm man får når man opretter sig, bliver uskiftet en gang imellem, så det hele tiden er nyere film.

Udvalget af film og serier er stort. Det der er meget kendetegnene ved Blockbuster er at de har rigtig mange præmierefilm, og der er ofte nye film hver uge.

En af de store forcer Blockbuster har over Plejmo, er at de både tilbyder film og serier, og køb og leje. Det betyder at du også kan vælge at købe film hos Blockbuster, og dermed have dem liggende i dit online arkiv hos dem, hvor de vil være tilgængelige for altid. Når du lejer film, vil de kun være tilgængelige i 48 timer og man kan derfor overveje om det nogle gange kan betale sig at købe film. Priserne på køb af film ligger i 69-169 kr. pr. film.

Det er desværre ikke muligt at leje serier, man kan kun købe hele serier eller enkelte afsnit. Det betyder også at du altid vil have mulighed for at se dine købte serier, da de bliver en del af dit film og serie arkiv.

Lejet film skal streames i Google Chrome, da det giver en problemfri afvikling af streamingen. Det betyder at du som bruger skal have downloadet Google Chrome til din computer. Det er et lille minus hos Blockbuster, at det ikke er muligt at se i alle browsere. Til gengæld kan du se det på alle dine enheder, fordi Blockbuster har både apps i App Store og Google Play, til Playstation og Smart TV. Du kan selvfølgelig også se det på din PC og MacBook.

Plejmo

Plejmo er også en lejetjeneste med mange år på bagen. Den blev startet i 2002, men har først rigtig fået luft under vingerne i 2011 og de seneste år. For nylig er de fusioneret med Headweb og Film2Home.

Når du opretter en bruger hos Plejmo, får du ikke noget foræret af dem, ligesom man hos Blockbuster får 3 lejefilm gratis. Til gengæld kan hver uge benytter dig af muligheden for at leje et par udvalgte film til 0 kr. Dermed er der nyt gratis indhold til dig hver uge.

Der er et rigtig godt blandet udvalg af film på Plejmo. De har mange af de nyeste præmierefilm tilgængelig hver uge, men hvor Blockbuster har et mere mainstream udvalg af film, tilbyder Plejmo et mere unikt udvalg af film. Der er flere mindre kendte og udenlandske titler på Plejmo, end der er på Blockbuster.

Priserne på de to tjenester er nogenlunde sammenlignlige, Plejmos priser på lejefilm ligger i prisklassen 0-49 kr. Her er det selvfølgelig unikt at Plejmo hver uge har nye titler som du kan leje for 0 kr.

Plejmo kan også streames på alle enheder. Tablet, smartphone, pc, macbook og smart TV. Der er selvfølgelig mulighed for at downloade app’en både i App Store og Google Play.

Konklusion

Blockbuster er for dig der godt kan mainstream film og de nyeste præmierefilm. Der er et kæmpe katalog udvalg af nogle af de mest populære film gennem tiderne. Du har også mulighed for at købe serier og film, så bliver de gemt i dit arkiv og du kan se dem når det passer dig. Så hvis du gerne vil have muligheden for at købe film og se serier så skal du vælge Blockbuster.

Prøv Blockbuster

Plejmo er for dig der gerne vil have alle nye præmierefilm, men udover det have muligheden for at leje nogle unikke film og udenlandske titler. Det er et godt valg hvis du godt kan lide at være lidt nysgerrig når du ser film. Samtidig kan du hver uge leje nye film til 0 kr. hos Plejmo.

Prøv Plejmo

Benyt dig af begge muligheder

Det geniale streamingtjenesterne hvor du lejer materialet og ikke betaler et månedligt abonnement, er at der ikke er nogle forpligtelser. Du kan derfor roligt oprette dig som bruger på begge to. Dermed kan du leje film begge steder, og benytte dig af det samlet udvalg hos Plejmo og Blockbuster.