Der findes så mange streamingtjenester derude, at det kan være svært at finde ud af, hvilken én man skal vælge? To streamingtjenester der er populære herhjemme er hhv. Viaplay og C More.

Men hvilken en af de to tjenester er egentlig bedst? Det har jeg sat mig for at undersøge ved at sammenligne udvalget, priserne samt deres brugervenlighed.

→ Hop direkte til konklusionen

Udvalg

Den vigtigste parameter, når man skal vælge en streamingtjeneste er nok udvalget. Hos begge streamingtjeneste kan man både streame film og serier.

For at sammenligne deres udvalg har jeg undersøgt, hvor mange af top 250 filmene og serierne på IMDb, som du kan finde hos hhv. Viaplay og C More.

Film:

  • Viaplay: 12 ud af top 250 på IMDb
  • C More: 19 ud af top 250 på IMDb

Dette kunne tyde på, at C More har det bedste film udvalg, hvilket generelt også er min vurdering.

Serier:

  • Viaplay: 15 ud af top 250 på IMDb
  • C More: 1 ud af top 250 på IMDb

Viaplay kan tilbyde et rigtig godt udvalg af gode og spændende serier. Her halter C More til gengæld en del. Deres udvalg af serier er meget begrænset, så er du vild med serier, er det nok ikke C More du skal prøve.

Du kan desuden hos Viaplay se et stort udvalg af danske reality serier (fx Paradise Hotel, Robinson mv.), som du kun kan se på Viaplay.

Derudover kan det nævnes, at du både hos Viaplay og C More kan købe et sports abonnement. Så kan du hos Viaplay få adgang til masser af sport, mens du hos C More kan få adgang til golf. Dette er dog ikke en del af deres almindelige abonnement, og er derfor ikke taget med i vurderingen af deres udvalg.

(Svag) vinder: Viaplay (pga. C Mores meget begrænset udvalg af serier).

Pris

Hos begge tjenester er der som sagt mulighed for at vælge forskellige abonnementer. Det abonnement der minder mest om hinanden, er dog deres Film og Serier abonnement, hvor du får adgang til alle deres film og serier.

Hos Viaplay koster det abonnement 89 kr. om måneden, mens det hos C More koster 99 kr. om måneden. Så Viaplay er altså 10 kr. billigere. Du kan streame på 2 enheder af gangen på begge tjenester.

Viaplays sports abonnement koster 269 kr./måneden, mens det koster 129 kr./måneden hos C More. Disse abonnementer kan dog ikke helt sammenlignes, da du hos Viaplay får adgang til et stort udvalg af sport (fodbold, golf, formel 1, NHL), mens du hos C More kun får adgang til golf.

Så ved det abonnement som kan sammenlignes, er Viaplays abonnement marginalt billigere ift. C More.

Vinder: Viaplay

Brugervenlighed

Brugervenligheden for de to tjenester vurderes ud fra to kriterier. Hhv. enheder og interface.

Enheder

Du kan herunder se hvilke enheder, som de to tjenester kan streames på:

Viaplay

  • PC
  • Tablet
  • Smartphone
  • Chromecast
  • Smart-TV
  • Playstation
  • Xbox
  • Apple TV

C More

  • PC
  • Tablet
  • Smartphone
  • Chromecast

Som du kan se, kan Viaplay streames på flere forskellige enheder ift. C More.

Vinder: Viaplay

Interface

Der er naturligvis forskel i designet på de to tjenester, men overordnet set er begge tjenester meget brugervenlige og nemme at bruge. Du bliver anbefalet forskellige film/serier baseret på, hvad du tidligere har set og det er nemt at søge efter en ny film/serie.

Det er derfor svært at kåre en egentlig vinder mht. interface.

Vinder: Uafgjort

Konklusion

Det bliver Viaplay, som ender som vinder i denne sammenligning.

Det skyldes flere forskellige ting. Først og fremmest har Viaplay et bredere udvalg, hvilket er ideelt til dig der gerne vil se lidt af det hele (film, serier, reality serier mv.). Derudover er deres abonnement en smule billigere end C More, og de ender som svag vinder mht. brugervenligheden.

Når det er sagt, så kan C More anbefales, hvis det primært er film, som du gerne vil se. For her kan C More bare tilbyde et bedre udvalg.

Vil du gerne prøve Viaplay, så kan du faktisk prøve det gratis i 14 dage via nedenstående knap. Det er helt uden bindinger eller lignende.

Prøv Viaplay gratis i 14 dage

C More tilbyder også en gratis prøveperiode på 14 dage. Ligesom Viaplay er det naturligvis også helt uden bindinger.

Prøv C More gratis i 14 dage

Har du spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage. Stil dem nede i kommentarfeltet, og jeg vil hjælpe dig så hurtigt som muligt.