Podcasting er på meget kort tid blevet en rigtig populær underholdningsplatform. Det skyldes ikke mindst at dem der producerer podcast er rigtig dygtige til at holde deres publikum fascineret og så er det gratis for alle lytterne, i hvert fald i et vidst omfang.

Men fordi mediet “podcasting” er relativt nyt, er det ikke alle der er helt med på hvad podcast egentlig er. Er det dig, så læs med herunder hvor du får en komplet intro til podcasts.

Podcast – Hvad er det?

En podcast er en lydoptagelse du kan høre lige når du vil. På mange måder minder det om radio og omtales derfor som radio-on-demand, da forskellen er at podcasting ikke lyttes til live. En podcast kan vare alt fra 10 min. til flere timer, handle om alt ting og høres på din mobil, tablet eller PC.

OK, så langt så godt, men mon ikke bare det leder dig videre til en lang række nye spørgsmål? I så fald, så forsøger jeg at besvare de spørgsmål i resten af artiklen. For nu er det måske blevet interessant for dig at lytte til en podcast og hvordan gør du det? el. finde ud af hvad ordet “podcast” betyder el. vil du måske igang med at lave din egen podcast, for alle kan lave en podcast.

Hvad betyder “podcast” på dansk?

Lad os starte med at få dette spørgsmål af vejen. Podcast betyder podcast, der er ikke noget dansk ord for podcast, da vi bare har taget det engelske udtryk til os. Betydningen af podcast kan bedst defineres som radio-on-demand el. en lydoptagelse.

Hvor finder jeg podcasts?

Godt spørgsmål! Det bedste sted at finde podcasts er i en podcast app. Du finder også podcasts på en podcast hjemmeside el. på podcasterens egen hjemmeside el. app. Hvis du gerne vil finde ud af hvilke podcasts du skal lytte til, så kan du få gode anbefalinger på Podcatch.dk.

De 4 mest populære podcast apps:

  • Apple Podcasts
  • Spotify
  • Podcast Addict
  • Google Podcast

Du kan se listen over alle podcast apps her.

Hvordan høre jeg podcasts?

Når du har fundet den podcast app du foretrækker (afhænger nok mest af hvilke telefon du har), så kan du sådan set gå igang med at lytte til podcasts. Du høre en podcast ved at vælge en podcast-serie i din app og trykke “Play” på en af episoderne.

Du har nogle forskellige muligheder i din podcast app, du kan blandt andet abonnere på en podcast så du altid får besked når der er nye episoder og dermed ved hvornår det er tid til at høre podcast igen. Du kan også downloade episoderne, så du kan høre dem når du ikke har internet forbindelse. Funktionerne afhænger af hvilken podcast app du bruger.

Er podcast gratis?

Ja podcast er gratis – som udgangspunkt. De fleste podcasts er gratis at lytte til og det er podcast apps også at bruge for dig som lytter.

Mange podcasts er begyndt at få sponsorater og du “betaler” derfor for podcasten ved at lytte til reklamer. Nogle podcastere opfordre også til at donere penge til dem via deres hjemmeside eller crowdfundingplatforme.

Men en ny model nærmer sig hvor eksisterende og nye platforme er begyndt at have “betalte” podcasts. Det gælder fx Mofibo, hvis eksklusive podcasts du kun kan få adgang til hvis du abonnerer på tjeneste (prøv gratis i 14 dage) og den nye platform Podimo der også tilbyder et abonnement der giver adgang til alle gratis podcasts via deres platform, samt eksklusive podcasts.

Hvordan laver man en podcast?

Det er nemt at lave en podcast alt du skal bruger er en mikrofon, et optageprogram og et emne. Det betyder at du i virkeligheden kan komme igang med at lave podcast med din telefon. Det er dog ikke den rigtige måde at producere en podcast af god kvalitet på, hvis du vil være seriøs omkring det skal der investeres i noget udstyr og lydredigering, men du kan sagtens klare det hele selv.

Hurtig guide til at komme igang med podcasting:

  1. Vælg og køb en god mikrofon til podcasting
  2. Brug din telefons el. computers lydoptager til at optage med
  3. Redigér podcasten for fejl, pauser, dårlig lyd i et godt lydredigeringsprogram
  4. Udgiv din podcast til diverse platforme.

Hvordan tjener man penge på podcast?

Der er overordnet set 3 måder at tjene penge på når man laver podcast: du kan bede om crowdfunding, få sponsorater el. tage betaling for din podcast. Det er i hvert fald sådan podcast industrien hænger sammen lige nu, men det er et marked i hastig udvikling, så mon ikke der dukker nye indtjeningsmuligheder op.

Mange podcastere bruger desuden deres podcast som content markedsføring/branding for deres primære forretning og vælger derfor hverken tjene penge på crowdfunding, sponsorater el direkte betaling.