Virtual Reality betyder direkte over virtuel virkelighed og er en teknologi udviklet med det formål at bringe dig ind i en anden virkelighed. Det kunne være et besøg på havets dybeste dyb eller en tur tilbage til dinosaurtiden. Mulighederne er uendelige og det er det der er hele ideen med Virtual Reality.

Virtual Reality eller forkortet VR er super interessant i forhold til streaming industrien fordi det giver muligheder for at producerer og vise film og serier på en helt anden måde end hvad vi er vant til, og det ultimative mål må være at vi i sidste ende måske selv kan have en rolle i de film og serier vi ser.

Hvordan virker Virtual Reality?

I dag fungerer VR på den måde at man tager et par VR briller på og så er man inde i den virtuelle verden. Der findes mange forskellige typer VR briller på mange forkellige teknologiske niveauer, og oplevelsen af kvaliteten vil derfor også variere meget.

Den mest lavteknologiske måde at bruge Virtual Reality på, er nok med Google ret kendte VR Cardboard brille, hvor man bot indsætter sin smartphone og streamer et VR program. Det bedste virtual reality setup kan du opleve hos forskellige udbydere af VR oplevelser, da det ikke er noget man bare lige køber og teknologien omkring fylder også en del mere.

Der findes også den bløde mellemvej, som er fx briller til VR briller til Playstation eller mere avancerede briller til ens smartphone som fx BOBO VR, Samsung Gear VRel. Google Daydream. Til dem kan man så benytte forskellige apps og programmer for at få en fed VR oplevelse.

Virtual Reality historien – tidslinje

Virtual Reality er uden tvivl fremtiden og fremtiden er allerede startet. Det gør underholdning meget sjovere og giver os muligheder for at opleve ting som vi aldrig ellers ville have oplevet. Det gør at vi fra nu af kan opleve computerspil og videoer på en helt anden måde, der bringer os ind i universet og gør os til en del af det. Her får du hele historien om Virtual Reality.

Virtual Reality er en idé der har været leget med i rigtig mange år. De første forsøg på at skabe denne virtuelle virklighed der giver en fornemmelsen af man er et helt andet sted, kan spores tilbage til malerier malet i 1800-tallet. Her forsøgte nogle kunstnere at male i 360 grader, så de ville give seeren en fornemmelse af at være tilstede ved en historisk begivenhed. Det var dog langt fra en fuldendt oplevelse.

1838 – Stereoskopet

I 1838 forskede Charles Wheatstone i hvordan 2 ens todimensionelle billeder set med et øje hver gennem et stereoskop kunne give opfattelsen af at det var tredimensionelt det man så. Det var det første rigtige gennembrud indenfor Virtual Reality og udgangpunktet for udviklingen de mange næste år. I 1849 havde David Brewster arbejdet videre med de samme ideer og kom op med det han kaldte Kalejdoskopet. Teknologien disse stereoskoper benytter er samme teknologi der bliver benyttet på Google Cardboard VR briller.

1929 – Første flysimulator

Et af de næste store gennembrug indenfor området, var den første flysimulator ‘Link Trainer’ der blev taget i brug i 1929. Den var styret af motorer og kunne simulerer turbulens, derfor valgte det amerikanske militær at afprøve den i deres trænning af piloter. Under anden verdenskrig var den blevet så populær i træningen af piloter at 500.000 piloter brugte den til at træne i.

1939 – The View-Master

Ikke mindst grundet stereoskopets opfindelse, lykkedes det i 1939 for William Gruber at fremstille hans instrument ‘The View-Master’ der gjorde drømmen om Virtual Reality endnu mere virkelig. Det var et apparat man kunne indsætte billede slides i og på den måde havde man på fornemmelsen at man oplevede billedet i 3D. Apparatet virkede kun til still billeder og i opbygning mindede det meget om en VR brille, men man skulle selv holde dem op for øjnene.

1950’erne – Sensorama

I 50’erne opfandt Morton Heilig en maskine han kaldte Sensorama. Den gav ikke kun opfattelsen af lyd og billede som man kendte det fra biografen, men den stimulerede alle sanserne. Man så filmene i den i stereoskopisk 3D, der var blæsere i den, den afgav lugte om nødvendigt og så vibrerede stolen. Det at Sensorama maskinen havde så mange dimensioner og stimulerede alle sanser, gjorde at det var det tætteste man kom på Virtual Reality dengang.

1960’erne – HMD (Head Mounded Display)

I 1960’erne kom der en del såkaldte HMD’er, som på mange måder minder om de VR briller vi kender i dag. De første blev opfundet af samme mand som lavede Sensorama maskinen Morton Heilig. VR headsettet gav dog kun stereoskopisk 3D og stereolyd, det reagerede ikke på bevægelse og havde ikke de samme dimensioner som Sensorama apparatet.

I løbet af 60’erne kom der flere bud på HMD’er. Her i blandt ‘Headsight’ i 1961, der var det første VR headset der registrerede bevægelse og ‘The Ultimate Headset’ i 1965 lavet af Ivan Sutherland som kun forblev en idé for nu. I 1968 opfandt Ivan Sutherland og hans student Bob Sproull et HMD de kaldte Swords of Damocles. Det specielle ved dette headset var at det var styret af en computer.

1987 – Virtual Reality

Selvom jeg har brugt ordet Virtual Reality her til at beskrive dets historie, blev begrebet/navnet ‘Virtual Reality’ først opfundet i 1987 som et samlet begreb for alle disse opfindelser. Det var Jaron Lanier der fandt på i hans arbejde med sit firma VPL (Visual Programming Lab). Hans arbejde førte til udvikling af flere VR instrumenter og de var det første firma til at sælge VR briller. Dengang hed de:

  • EyePhone (kostede $9.400)
  • EyePhone HRX (kostede $49.000)
  • VR Gloves (kostede $9.000)

Det var dermed ikke billige sager, men teknologien var et kæmpe gennembrud indenfor området. De følgende år blev der udviklet mere og mere indenfor Virtual Reality til husholdninger.

1990’erne – VR brillerne kommer

90’erne var årerne hvor alt fokus var på at VR briller skulle være fremtiden for Virtual Reality. I starten af 90’erne havde mange spillehaller spil hvor man havde VR briller på og så spillet i stereoskopisk 3D, nogle tillod endda multiplayerspil.

I 1992 kom filmen ‘The Lawnmower Man’ der introducerede virtual reality konceptet for et meget bredere publikum. Filmen havde Pierce Brosnan i hovedrollen og var delvist baseret på virtual reality grundlæggeren Jaron Lanier. Den handlede om en videnskabsmand der brugte VR briller til at behandle psykiske patienter.

Det populære spil firma SEGA lancerede deres Sega VR headset til deres konsol Sega Genesis i 1993. Headsettet kunne registrere hovedbevægelse og reagere på det, havde stereolyd og LCD skærme. Desværre forblev produktet kun en prototype grundet teknologiske vanskeligheder og VR headsettet og de 4 spil udviklet til dem, blev aldrig sat i salg.

Hvad SEGA ikke kunne formå at gøre, lykkedes for Nintendo i 1995. De fik produceret og sat deres produkt Nintendo Virtual Boy i salg til en pris på $180. Det var dermed først VR headset der kunne spille spil i 3D grafik og så endda til en rimelig pris. Ikke desto mindre var produktet et kæmpe flop, fordi kvaliteten af grafikken var utrolig dårlig, der var ringe support på produktet og komforten var også helt i bund. Året efter tog de dem af markedet.

2016 – Virtual Reality’s gennembrud

Ideen om VR briller som fremtiden indenfor virtual reality blev lagt på hylden i en årrække og i stedet handlede det om at udvikle og forske i små ting ad gangen. Den teknologiske udvikling der har været i det 21. århundrede har været helt vild og der blevet udviklet mange små teknologier der gør at Virtual Reality i 2016 har fået sit helt store gennembrud.

Virtual Reality i dag

I dag er Virtual Reality kommet relativt langt og så langt at det begynder at få større og større betydning. Blandt andet har Facebook introduceret 360 videoer som fungerer super godt sammen med VR briller og der er flere apps end nogensinde der er lavet til de populære mobile VR briller. På oplevelsesfronten er der også kommet større VR setups, så man kan opleve VR i multiplayer mode og hvor man har langt flere muligheder inde i den virtuelle verden.

Sideløbende med VR er der også kommet noget der kaldes AR (Argumented Reality), som er hvor man med sin telefon eller tablet kan bygge en anden virkelighed op, men ved at bruge de ting der i forvejen er i rummet/omgivelserne. Det er en helt anden type oplevelse som er meget sjov, men den bringer ikke på samme måde en ind i en anden verden, men snarere bringer den en anden verden ind i den man er i.

Virtual Reality i fremtiden

Vi kan godt forvente at der sker mere og mere indenfor Virtual Reality i fremtiden. Det rykker hurtigst indenfor spilverdenen, da det er her man får den fedeste oplevelse med det og her der virkelig er økonomi i det. I fremtiden kan man forestille sig at Virtual Reality også bliver meget relevant indenfor undervisning fx lægefaget til at øve sig på operationer eller ingeniørfaget til at bygge konstruktioner.

Det bliver uanset hvad spændende at følge udviklingen.