Det fedeste er når man selv kan vælge hvor, hvornår og hvad man gerne vil se, det er derfor oplagt at være abonnent på en streamingtjeneste som Viaplay (prøv gratis) eller TV2 Play (prøv gratis). Men det kan være svært at vide hvilken man skal vælge, og hvilken der er bedst for dig. I denne artikel sammenligner jeg de to tjenester på flere forskellige punkter, så du kan vælge hvilken der passer bedst til dig.

Udvalg

En af de vigtigste ting når man skal vælge den streamingtjeneste man vil abonnere på, er at kende til deres udvalg af film og serier. Både Viaplay og TV2 Play har begge et stort udvalg af film og serier indenfor forskellige kategorier.

For at finde ud af hvilken af de to tjenester der har det bedste udvalg af film og serier, har jeg valgt at bruge IMDB’s (International Movie Database) liste over mest populære film og sammenlignet de to streamingtjenester ved at se hvor mange film de hver især har fra denne liste. Det samme har jeg gjort med serier, hvor jeg så bare har brugt IMDB’s liste over bedste TV-serier.

Film

Viaplay har 12 ud af de 50 film fra IMDB’s top feature film
TV2 Play har 0 ud af de 50 film fra IMDB’s top feature film

Det ses tydeligt at Viaplay har et bedre udvalg af film fra den valgte list, og da det er en dansk streamingtjeneste har de også et stort udvalg af danske film. TV2 Play er også en dansk streamingtjeneste, så selvom de ingen film har fra den valgte liste, har de et kæmpe udvalg af danske film.

Serier

Viaplay har 12 ud af de 50 serier fra IMDB’s mest populære TV-serier
TV2 Play har 0 ud af de 50 serier fra IMDB’s top populære TV-serier

Igen har Viaplay et klart bedre udvalg af serier, set ud fra den liste jeg har valgt at bruge. Det er også værd at nævne at Viaplay har en masse nordiske serier og reality programmer.

Om TV2 play kan der siges at der er et stort udvalg af både nye og gamle danske serier, samt en masse originalt indhold som man kun kan se på TV2 Play.

Vinder: Viaplay

Pris

Fra begge tjenester bliver der tilbudt flere forskellige abonnementer. Skal vi sammenligne prisen må vi se på de abonnementer der ligner hinanden mest.

Viaplay har to forskellige abonnementer at vælge imellem. Det ene koster 89 kr./måned og giver adgang til hele deres arkiv i HD kvalitet. Deres andet abonnement koster 269 kr./måned og giver adgang til hele deres arkiv i HD og oveni får man så også adgang til en lang række sportsevents. Der gælder for begge abonnementer at man kan se på to skærme ad gangen.

TV2 Play har også to forskellige abonnementer at vælge imellem, til hvert abonnement er der dog to priser alt efter om man ønsker at være fri for reklamer. Det ene er en “Basispakke” til 39 kr./måned med reklamer og 79 kr./måned uden reklamer. I denne pakke for man adgang til alle on demand-programmer uden deres TV2’s livekanaler. Det andet abonnement de tilbyder er “Hele pakken” til 99 kr./måned med reklamer og 139 kr./måned uden reklamer. I denne pakker får man adgang til alle deres on demand-programmer samt deres livekanaler.

De to abonnementer der minder mest om hinanden er det fra Viaplay til 89 kr./måned og de fra TV2 Play til 79 kr./måned. Altså er TV2 Play en 10’er billigere end Viaplay og da TV2 Play også har en endnu billigere version til 39 kr./måned har de en lille fordel på prisen.

Vinder: TV2 Play

Brugervenlighed

Noget der især er vigtigt når man skal vælge den tjeneste man vil abonnere på, er hvordan brugervenligheden er på de to tjenesters platforme. Der er mange forskellige ting der er med til at gøre en platform brugervenlig. Jeg har udvalgt nogle ting jeg synes er vigtige for at vurdere den bedste brugervenlighed: enheder, interface, søgning og kategorier. 

Enheder

Noget der især er vigtigt for brugervenligheden er hvor tilgængelig tjenesten er, altså på hvilke enheder og skærme kan man streame deres indhold fra. Begge streamingtjenester har applikationer til forskellige enheder.

Viaplay

  • Smart TV (Samsung, LG, Panasonic)
  • Apple TV
  • Chromecast
  • Playstation
  • XBOX
  • Android
  • iOS

TV2 Play

  • Computer – PC / Mac
  • Iphone
  • Ipad
  • Android
  • Apple TV
  • Smart TV
  • Chromecast

Viaplay kan streames fra lidt flere forskellige enheder end TV2 Play kan, men begge tjenester kan streames fra de bedste og mest populære enheder.

Vinder: Viaplay

Interface

En anden vigtig faktor for brugervenligheden er interfacets funktionaliteter for tjenesten. Jeg har kigget på deres interface i både web og app.

På forsiden af Viaplay får du et nemt overblik over de film og serier du sidst har set, så du hurtigt kan fortsætte fra hvor du slap. Samtidigt får du en lang række anbefalinger af film og serier fra forskellige genre.

På forsiden af TV2 Play får man et overblik over det nyeste indhold, hvad der bliver sendt på livekanalerne og de mest populære serier lige nu. Der er dog intet overblik over hvad du sidst så, det skal man selv huske, ind at finde og spole frem til hvor man nåede til.

Vinder: Viaplay

Søgning og kategorisering

Søgningen på Viaplay og på TV2 Play er forholdsvisforskellige. Når man søger i Viaplay sorteres filmene og serierne i takt med at man skriver, de fremvises som et billede af forsiden til filmen eller serien. Når der søges på TV2 Play, kommer der en dropdown-liste med navne på film og serier der matcher dine søgeord.
I sidste ende får man altså samme resultat, men opsætningen er bare forskellig.

I forhold til kategorisering har begge streamingtjenester en forholdsvis standard kategorisering. På TV2 Play er det blandt andet delt op i livekanaler, programmer, film osv. og under disse kategoriseringer er der under kategorier. Det samme ser vi på Viaplay der er kategorier som film, sport osv. som også alle har nogle underkategorier.

Vinder: Uafgjort

Konklusion

Viaplay må siges at være en vinderen i denne konkurrence ud fra de parametre jeg har valgt at vurdere dem på. Med deres større udvalg af film og tv-serier og deres overskuelige brugervenlighed, med super layout, nem søgning og kategorisering og deres brede udvalg af enheder man kan streame fra.

Begge hjemmesider er danske og har meget byde på hver især, i virkelighedes handler det om hvad du søger. Ønsker du en masse underholdning i form af nordisk reality, gode film og serier er det Viaplay du skal vælge. Ønsker du mere at følge med i en masse originale danske serier og se live tv er det TV2 Play du skal vælge.

Du må altså afgøre med dig selv hvilken streaming hjemmeside der passer bedst på dig, men hvis du stadig er i tvivl kan du altid oprette dig på begge streamingtjenester, da du kan prøve dem gratis 14 el. 30 dage.

Prøv Viaplay gratis i 14 dage uden binding:

Prøv Viaplay gratis

Prøv TV2 Play gratis i 30 dage uden binding:

Prøv TV2 Play gratis