Amazon Prime Video er kommet til Danmark. Men hvor godt er det egentlig? Kan det hamle op med nogle af de veletablerede streamingtjenester som f.eks. Netflix? Det undersøger jeg i dette indlæg, hvor jeg sammenligner Prime Video og Netflix på deres udvalg, pris og brugervenlighed.

Ønsker du ikke at læse hele indlægget, så kan du her hoppe direkte til konklusionen.

Udvalg

Udvalget må siges at være det vigtigste, når vi skal vælge en streamingtjeneste.

For at sammenligne de to streamingtjenesters udvalg, har jeg taget udgangspunkt i de 50 bedste film fra IMDbs liste over de 250 bedste film. Ud fra de 50 bedste film har jeg undersøgt, hvor mange af disse film som du kan se hos enten Prime Video eller Netflix.

Film

  • Prime Video har 7 ud af de 50 bedste film fra IMDbs top liste
  • Netflix har 11 ud af de 50 bedste film fra IMDbs top liste

På samme måde har jeg undersøgt, hvor mange af de 50 bedste serier fra IMDbs liste over de bedste serier, som Prime Video og Netflix har:

Serier

  • Prime Video har 4 ud af de 50 bedste serier fra IMDbs top liste
  • Netflix har 21 ud af de 50 bedste serier fra IMDbs top liste

Ud fra dette tyder det på, at Netflix har et væsentligt bedre udvalg. Det skal dog nævnes, at mange af Prime Videos serier befinder sig lige akkurat udenfor top 50 listen (f.eks. The Grand TourJustified og Mr. Robot). Så havde vi taget udgangspunkt i f.eks. top 100, vil billedet have set lidt anderledes ud.

Dette ændrer dog ikke ved, at Netflix generelt har et bedre og større udvalg ift. Prime Video.

Det kan desuden nævnes, at begge streamingtjenester laver deres egen serier (som kun kan ses på deres egen streamingtjeneste), som de begge har haft stor succes med det. F.eks. kan det nævnes, at Prime Video er gået i gang med at lave deres egen Ringenes Herre serie.

Vinder: Netflix

Pris

Prisen er en anden vigtig parametre, når vi skal vælge streamingtjeneste. Der er også stor forskel på prisen på de to streamingtjenester.

Hos Netflix kan du vælge mellem 3 forskellige abonnementer:

  • Basis-abonnement til 79 kr./md. (streaming på 1 skærm i SD kvalitet)
  • Standard-abonnement til 89 kr./md. (streaming på 2 skærme i HD kvalitet)
  • Premium-abonnement til 119 kr./md. (streaming på 4 skærme i Ultra HD kvalitet)

Hos Prime Video kan du kun vælge ét abonnement. Det er til gengæld væsentlig billigere end Netflix. Abonnementet fungerer på følgende måde efter prøveperioden er ophørt:

  • De første 6 måneder får du til €2,99 (ca. 22,5 kr.) om måneden
  • De efterfølgende måneder koster abonnementet €5,99 (ca. 45 kr.) om måneden

Prime Video må siges at være klar vinder i denne kategori, da deres abonnement er væsentligt billigere ift. Netflix.

Vinder: Netflix

Brugervenlighed

For at vurdere de to streamingtjenesters brugervenlighed, har jeg valgt at kigge på enheder (tilgængelighed)interface og andet.

Enheder (tilgængelighed)

Prime Video

  • Computere (PC og Mac)
  • Apple TV
  • Smart-TV (Samsung, Sony og LG)
  • Playstation
  • Xbox One
  • Android
  • iOS

Netflix

  • Computere (PC og Mac)
  • Apple TV
  • Chromecast
  • Smart TV (Samsung, LG, Panasonic, Phillips, Grundig, Sony, Toshiba)
  • Playstation
  • Wii
  • XBOX
  • Android
  • iOS

Netflix kan tilbyde deres service på lidt flere enheder end Prime Video. Dog kan Prime Video bruges på de mest populære enheder.

(Svag) vinder: Netflix

Interface

Interfacet er vigtigt for den samlede vurdering af brugervenligheden. I dette indlæg har jeg kigget på deres interface fra en PC.

Prime Videos interface

Prime Video

Netflix’ interface

Netflix

Interfacet i de to streamingtjenester minder i høj grad om hinanden, hvorfor det er svært at kåre en egentlig vinder i denne kategori. Søgefunktionen fungerer ganske udmærket på begge streamingtjenester, hvilket gør det nemt at finde nye serier og film.

Vinder: Uafgjort

Andet

Mht. til brugervenligheden, så er der en anden ting som skal nævnes. Nemlig at alle film og serierne hos Prime Video ikke har danske undertekster. Det er dog de fleste som har det, og der går nok ikke lang tid før, at der er danske undertekster til alt deres indhold.

Alt indholdet kan dog ses med engelske undertekster. Så har du ikke noget problem med engelske, er det naturligvis ikke så stort et problem.

Vinder: Netflix

Konklusion

Er udvalget og brugervenligheden det vigtigste for dig, så skal du vælge Netflix. Men er prisen også vigtigt, så kan Prime Video være et rigtig godt valg for dig.

Prime Video er nemlig over dobbelt så billigt som Netflix. Deres udvalg er ikke helt ligeså imponerende som hos Netflix, men du kan stadig finde rigtig mange gode film og (egen)producerede serier hos Prime Video (f.eks. Mozart in the Jungle, The Marvelous Mrs. Maisel, The Grand Tour mv.).

Udover det lidt mindre imponerende udvalg, så skal du med Prime Video også leve med, at der ikke er danske undertekster til alt deres indhold. Har du dog ikke problemer med engelske, kan du se indholdet med enten engelsk tale eller engelske undertekster.

Så vil du helst ikke give for meget for din streamingtjeneste (og kan leve med et smule dårligere udvalg og brugervenlighed), så er Prime Video et godt valg. Vil du modsat ikke gå på kompromis med kvaliteten, så skal du vælge Netflix.

Du kan prøve begge tjenester gratis. Så kan du selv vurdere, hvilken tjeneste som passer bedst til dine behov.

Prøv Amazon Prime Video gratis i 7 dage

Prøv Prime Video gratis i 7 dage

Prøv Netflix gratis i 30 dage

Prøv Netflix gratis i 30 dage

Har du nogle spørgsmål eller lignende, så skriv dem endelig nede i kommentarfeltet.