Er du vild med Sandra Bullock (hvem er ikke det?), så er dette indlæg lige noget for dig. For jeg har nemlig i dette indlæg samlet de 8 bedste film med Sandra Bullock ifølge mig.

Størstedelen af filmene kan enten lejes hos Viaplay eller ses med et Viaplay abonnement. Og husk, at du kan prøve Viaplay gratis i 14 dage. Så kan du alle deres film (bl.a. med Sandra Bullock på rollelisten) og serier lige så tosset du vil.

1. Gravity

Gravity

Første film på listen er den nervepirrende og tankevækkende ’Gravity’. Filmen udkom i 2013, og den tog kegler med intet mindre end syv Oscars for bl.a. Bedste instruktør. I filmen følger vi den medicinske ingeniør Dr. Ryan Stone, som sammen med astronauten Matt Kowalsky rejser ud på en vigtig rummission.

Mission fejler dog fuldstændig, og pludselig svæver de to vovehalse rundt i atmosfæren med intet andet at holde fast i end hinanden. Den anmelderroste thriller byder både på spænding, panik og eksistentielle spørgsmål.

Lej filmen hos Viaplay


2. Agent Catwalk

Agent Catwalk

Næste film på listen er en klassiker, man bare skal se. Bullock spiller i denne komedie fra 2001 en undercover agent, som bliver nødt til at trække i de mere feminine klæder og udgive sig for at være model. Hun arbejder med sin hemmelige identitet for at afklare en bombetrussel mod en skønhedskonkurrence.

Med tonsvis af grin og sarkasme sørger Bullock, og de øvrige dygtige skuespillere på rollelisten, for at give dig en super underholdende film. Og hvordan skulle det kunne undgås, når konsulenten (Michael Caine) skal forsøge at få den rå og barske agent til at optræde som den næste Miss-USA?

Lej filmen hos Viaplay


3. The Blind Side

The Blind Side

Vi bevæger os lidt væk fra humoren og over i en mere alvorlig genre. I dette Oscar-vindende drama fra 2010 viser Sandra Bullock os, hvordan hun med sit talentfulde skuespil formår at give følelserne en ordentlig rutsjebanetur.

I ’The Blind Side’ opdager læreren Leigh Tuohy (Bullock), at en af skolens teenageelever, som spiller eminent amerikansk fodbold, sover i skolens gymnastiksal. Han er nemlig fattig og hjemløs, og langsomt vinder Tuohy den unge Michael Ohers tillid, og sammen hjælper de hinanden på banen og privat.

Lej filmen hos Viaplay


4. Ekstremt højt og utrolig tæt på

Ekstremt højt og utrolig tæt på

I 2012 udkom denne tankevækkende og underholdende film med både Sandra Bullock og Tom Hanks på rollelisten. I filmen ’Ekstremt højt og utroligt tæt på’ følger vi den 11-årige Oskar, hvis far døde på tragisk vis under terrorangrebet i USA d. 11. september 2001.

Den unge, intelligente og lidt spøjse Oskar finder en mystisk nøgle, som han er overbevist om kan lede ham videre til en forklaring på sin fars død. Drengen begiver sig derfor ud på en mission i sin søgen gennem New Yorks forskellige kvarterer, hvor han møder interessante og hjælpsomme mennesker på vejen.

Lej filmen hos Viaplay


5. A Time to Kill

A Time to Kill

Hvis du er til retssagsdramaer fyldt med racisme, fordomme og en konstant jagt efter retfærdighed, så er ’A Time to Kill’ en oplagt weekendfilm til dig. Rollelisten er spækket til randen med stjerneskuespillere, herunder Samuel L. Jackson, Donald Sutherland og ikke mindst Sandra Bullock.

I filmen følger vi den unge sagfører Jake Brigance, som skal være forsvarer for en sort mand, der står anklaget for mordet på to medlemmer af Ku Klux Klan. Men hvordan skulle man kunne dømme en mand og en far, som dræbte for at hævne sin lille datter efter voldtægt fra de to sydstatsracister?

Prøv Viaplay gratis i 14 dage og se denne film


6. Our Brand is Crisis

Our Brand is Crises

Vi bevæger os fra retssager i sydstaterne til politiske kampe og præsidentvalg i Bolivia. I dette politiske drama fra 2015 følger vi den politiske konsulent Jane Bodine (Sandra Bullock), som hjælper den bolivianske politiker Pedro Gallo med at vinde præsidentvalget.

Jane får dog kamp til stregen af sin gamle ærkerival Pat Candy (Billy Thornton), som hjælper oppositionen med deres valgkamp. Jane gør alt, hvad hun kan, for at bruge de amerikanske politiske strategier i valgkampen for at føre en bedre kampagne end Candy.

Lej filmen hos Viaplay


7. Crash

Crash

Det provokerende og samtidig tankevækkende drama ’Crash’ fra 2005 skildrer den virkelighed, som mange amerikanere dagligt lever i. En virkelighed, som byder på racisme og fordomme i en hektisk verden, hvor andre sociale og kriminelle problemer samtidig presser sig på.

I filmen følger vi en håndfuld forskellige personer og deres familier, som alle mødes på kryds og tværs i løbet af fortællingen. De oplever alle racisme og afstandtagen på den ene eller anden måde, hvad enten de er mørke, fra Mexico, fra Østen, fra Mellemøsten eller er hvide amerikanere.


8. The Proposal

The Proposal

Vi runder listen af med denne skønne og hylende morsomme komedie fra 2009. I ’The Proposal’ følger vi den succesfulde men iskolde forlagsredaktør Margaret Tate (Sandra Bullock), som pludselig finder ud af, at hun opholder sig ulovligt i USA. Myndighederne vil smide hende ud af landet.

Den snedige redaktør finder dog en løsning, da hun forlover sig med sin underkuede assistent Andrew (Ryan Reynolds). Men da hun skal møde hans håbløse familie i det golde Alaska, begynder alting at gå galt, og den ene pinlige situation følger den anden for det ulige par.

Lej filmen hos Blockbuster


Det var min 8 bud på de bedste film med Sandra Bullock. Mener du, at jeg mangler en? Så skriv det endelig nede i kommentarfeltet.