Påstand mod påstand: Tolkien

Det populære radioprogram og podcast show ‘Påstand mod påstand’ fra DR finder i et af deres programmer ud af at Tolkien, der er forfatter til de populære Hobbitten og Ringenes Herre bøgerne – der også har lagt historie til Ringenes Herre og Hobbitten filmene, har været meget inspireret af Jylland og den jyske historie.

Helt specifikt drejer det sig om en episode af ‘Påstand mod påstand’ hvor Inger ringer ind og påstår at Tolkien skal have opkaldt flere navne på steder i Ringenes Herre historien efter steder på Djurs i Østjylland, herunder Helms Deep efter Hjelms Dyb og Isengard efter Isgård.

Efter at have talt med flere personer, fået udvidet påstanden og snakket med historiker Casper Clemmensen, kan de bekræfte at Tolkien med al sandsynlighed har fundet inspiration til rigtig mange navne i Ringenes Herre fra rigtige steder i Østjylland. Du kan se et resumé af podcasten herunder:

Tolkien og det mytiske Jylland

Det er særlig da de snakke med Casper Clemmensen der er historiker og Tolkien ekspert at de bliver overbevist om påstandens sandhed, da han netop har brugt flere år på at forske i Tolkiens tilknytning til den jyske historie.

Og netop Casper Clemmensen har i 2022 udgivet en bog om Tolkiens tilknytning og fascination af Jylland der hedder Tolkien og det mytiske Jylland. Det er en bog der er rigt illustreret med billeder fra Tolkiens eget liv og fotografier taget i Jylland af bl.a. nogle af de steder Tolkien har besøgt og lod sig inspirere af.

Desværre har man ikke valgt at optage Ringenes Herre filmene i Østjylland, hvilket ellers kunne have været oplagt, men terrænet har nok været for fladt og uinteressant til filmisk brug.

Skriv en kommentar