Jeg har allerede lavet en artikel om podcasts om økonomi, men investering er et helt emne for sig og noget folk går mere og mere op i, da det er blevet populært at investerer selv til fremtiden så man har lidt mere når man går på pension el. kan gå tidligt på pension. Her får du de bedste podcasts om investering.
Vil du tage de første spæde skridt mod at investere selv, blive bedre til at investere dine egne penge el. have konkrete tips og tricks til hvad du skal investere i, så finder du her et udvalg af de bedste investeringspodcasts til at finde denne information.
Liste over podcasts om investering
- Millionærklubben
- Investeringspodcasten
- Ophelia Invest Talks
Millionærklubben
Værter: Bodil Johanne Gantzel og Sara Sjølin
Varighed: ca. 1 time
Udkommer: dagligt på hverdage
Den bedste podcast om investering for dig der gerne vil være up to date på alt hvad der foregår i verdensøkonomien og ikke mindst på aktiemarkedet. Du får ideer til nye investeringer, nye brancher og specifikke aktier.
Det er en daglig podcast af en times varighed og det kan være lang tid, hvis man skal høre hvert enkelt podcast. Det gode er at man ikke ryger bagud ved at misse flere afsnit.
Investeringspodcasten
Værter: Per Hansen og Helge Larsen
Varighed: ca. 25-30 min.
Udkommer: en gang ugentligt
Dette er en podcast bragt af investeringsplatformen Nordnet. Her giver to eksperter og aktieanalytikere jævnligt deres inputs til det nuværende aktiemarked og hvad du skal være opmærksom på.
Det en podcast lavet til private investorer, så den er bestemt for dig der gerne vil følge med i markedet og jævnligt opkøbe nye aktier. Den er nem at følge da der kun kommer et ugentligt afsnit af kort varighed, med en masse gode pointer og fakta.
Ophelia Invest Talks
Værter: Sarah Ophelia Møss
Varighed: 30-60 min.
Udkommer: 1-3 gange ugentligt
Dette er en podast om aktiemarkedet og investeringer lavet til begyndere. Det er for dig der overvejer el. lige er gået igang med at investere i aktier mm. Der ligger en masse gode episoder der kan gøre dig klogere på aktiemarkedet, og så er der også en række afsnit der er mere aktuelle. Typisk gæster en ekspert podcasten.
Ophelia Invest er et online univers lavet til den private person der gerne vil godt i gang med at investere, hvad end det er for at have lidt ekstra penge når du går på pension, kunne gå på tidlig pension el. få mere økonomisk frihed indenfor en overkommelig årrække.
Kender du andre gode podcasts om investering, så smid gerne en kommentar med dine anbefalinger til investeringspodcasts. Anbefal også gerne specifikke episoder eller skriv hvad du synes om anbefalingerne her på listen.